Bestemmelser

Sejladsbestemmelser for Mariager Sejlklubs  onsdagssejlads 2017

Regler
Der sejles efter DS´s sejladsbestemmelser, DS´s særlige bestemmelser og efter TACI målet.

Spiler
Ønsker man at skifte TACI-målet (med eller uden spiler) skal dette oplyses minimum en uge før

Startgebyr
150,- kr. Såfremt startgebyret ikke er indbetalt senest ved 2. fremmøde, vil man ikke blive medregnet i den samlede stilling.

Skippermøde
Der afholdes skippermøde kl. 18.30 – efter 1. september kl. 17.30

Forskudt start
Langsomste båd starter først, efter TACI-målet og vindstyrke (let-vind: 0-4 m/s mellem-vind: 3-9 m/s, hård-vind: 8 m/s og derover ). Før sommerferien startes der med forskudt start – og efter ferien startes samlet.


Starttidspunkt
Den båd, der har højeste sømiletid den pågældende aften, starter kl. 19.00. Efter 1. september kl. 18.00. Øvrige bådes starttidspunkt oplyses på skippermødet. Der gives ikke lydsignal.

Banen
På skippermødet oplyses banen, som findes i henhold til vedlagte kort. Ved målgang skal man mellem rød og grøn kost ud for Mariager. Yderligere skal grøn kost ud for Stinesminde passeres SØ om.

Startlinien
Der startes mellem rød og grøn kost ud for Mariager

Mållinjen
Mellem lygtepæl ved Salt-sydehus og nærmeste fortøjningspæl ved hjørnet på ny bro

Tidsbegrænsning
Ingen både tages i mål efter kl. 21.30 – efter 1. september 20.30

Pointsystem
Der sejles efter lavpointsystemet (1. båd får 1 point, 2. båd 2 point osv.) med den tilføjelse af både, der ikke fuldfører sejladsen, tildeles en sidsteplads blandt de startende både. Efter 7 gennemførte sejladser fratrækkes 1 sejlads - efter 9 gennemførte fratrækkes 2 sejladser osv. Placering i afslutningssejladsen tæller dobbelt – som to sejladser.

Protester
I tilfælde af indgivelse af protest, findes en jury blandt de deltagende både – dog ikke implicerede skippere.

Præmie
Der tildeles - efter sæsonens sidste sejlads – præmie for hver tredje tilmeldte båd.

Datoer
Fremgår af aktivitetskalenderen.

Afslutning
Dato fremgår af kalenderen. Skippermøde kl. 13.30 – og efter sejladsen er der afslutning i klubhuset.

Download (PDF, 25KB)